Bosnisk Æblekage

Bosnisk Æblekage

 

Bunde:

4 æggehvider

175 g sukker

75 g finthakkede, smuttede mandler

1 spsk. kartoffelmel

 

Hviderne piske stive, sukker tilsættes og der piskes i 3-4 min. Mandler og kartoffelmel røres i.

 

Massen deles i 2 og bages i 45 min. v/ 150 grader (varmluft)

 

Fyld:

2,5 dl piskefløde

2,5 dl creme fraiche

4-6 æbler (skrællede og i små tern)

 

Fløden piskes og resten røres i.

 

Karamel:

2,5 dl piskefløde

2 spsk. lys sirup

60 g flormelis

2 tsk. vanillesukker

 

Det hele kommes i en gryde, koges op ved svag varme, simrer længe mens der røres jævnligt. Karamelmassen er færdig, når konsistensen er tyk og farven er lys brun. Afkøles let inden det påføres.

 

Bunden lægges i en passende form, kan evt. bages ud fra en tegnet skitse af formen, æblemassen kommes på, marengslåg og til sidst karamel.

Tilbage Op Næste