Æblemuffins med kanel og kardemomme

(10-12 stk.)

 

400 g æbler, for eksempel Gråsten,  Belle de Boscop, Cox Orange eller Ingrid Marie.

5-6 kardemommekapsler

1/2 dl koldpresset rapsolie

1/2 dl yoghurt

140 g sukker

75 g brun farin

50 g hakkede hasselnødder

140 g mel

2 tsk. bagepulver

1/2 spsk. kanel

1 knsp. fint salt

4 æg

Til formene: rapsolie, sukker, rasp.

 

Forvarm ovnen til 180 grader. Tag de sorte kardemommefrø ud af kapslerne. Rist dem let på en tør pande. Knus eller stød dem til et fint pulver.

 

Rør olie, yoghurt, sukker og farin grundigt sammen. Rør hasselnødderne i. Sigt mel, krydderier, salt og bagepulver sammen. Rør æggene i yoghurten et ad gangen skiftevis med melblandingen.

 

Befri æblerne for kernehuset og skær dem i tern. Vend æbleternene i dejen, og hæld dejen i smurte muffinforme, som forinden er drysset med sukker og rasp.

 

Bag disse muffins 20-25 min. indtil en strikkepind kan stikkes i kagen og trækkes ud uden, at der sidder dej på. Lad dem hvile lidt. Tag dem ud af formene og lad dem køle helt af på en rist.

 

(Opskriften er udviklet af Claus Meyer)

Tilbage Op Næste