Gråstener med smag

Gråstener med smag

 

En frisk æblekage til dessert eller kaffe med masser af dejlige Gråsten æbler.

Komponeret i anledning af kåringen af Gråsten-æblet som Danmarks nationalæble.

 

Ingredienser:

 

2 æg

100 g            rørsukker

 

120 g            hvedemel

1 ts                bagepulver

5 g                tørrede ingefær (Kan evt. erstattes af vaniljekorn fra en halv stang vanilie)

40 g              tørrede tranebær

75 g              marcipan

 

3                    Gråsten-æbler

1 ss               Olie

 

1 ts                olie til formen

2 ss               rasp til formen

 

1                    Gråsten-æble i tynde både

20 g              mandelsplitter

 

2 ss               flormelis

 

Tilbehør:

 

Creme fraiche, flødeskum eller evt. en god vaniljeis.

 

Fremgangsmåde:

 

Æg og sukker piskes grundigt til en lys og luftig æggemasse.

 

Hvedemel og bagepulver blandes i en anden skål. Ingefær og tranebær hakkes i små stykker, og marcipanen rives groft på et rivejern. Herefter hældes de tre dele i melblandingen og blandes godt.

 

De tre Gråsten-æbler skylles og rives groft med skræl.

 

Melblandingen vendes forsigtigt i den piskede æggemasse. Dernæst blandes de revne æbler i dejen og til sidst tilsættes olien under omrøring.

 

Den færdige dej hældes i en smurt tærteform drysset med rasp.

Herpå lægges de tynde æblebåde i et pænt mønster ig til sidst drysses mandelsplitter på.

 

Kagen bages midt i ovnen ved 200 grader i 35 minutter.

Straks når kagen er taget ud af ovnen sigtes flormelis over.

 

Kagen nydes lun, men smager også fortrinlig kold.

 

Velbekomme                   

Tilbage Op Næste