Mandel-æblekagen

 (10 pers.)

400 g mel

40 g gær

150 g smør

2,5 dl fløde/mælk

 

Fyld:

1 æg

100 g smuttede, malede mandler

2 spsk. sukker

10 æbler

 

Til at pensle med:

Smeltet smør, sukker

2 dl abrikosmarmelade, evt. rørt op med lidt vand

 

Dejen

Smørret smeltes i mælken/fløden, der hældes lunken i en skål og heri røres gæren ud. Melet drysses i lidt efter lidt. Dejen røres sammen med en ske og æltes ude på bordet, evt. med ekstra mel til den er blød og smidig. Hæver lunt og tildækket i 30 min. Æltes om og rulles ud til en aflang plade, der lægges over i en velsmurt bradepande. Et ildfast fad eller to kan også bruges, og dejen klemmes fast til fadets kanter.

Dejen pensles med sammenpisket æg, og herover drysses sukker og de malede mandler. Æblerne skrælles, udhules og halveres, og hvert halve æble skæres i tynde skiver, men ikke helt igennem (som hasselbagte kartofler). De skal hænge sammen i bunden. De halve æbler lægges på dejen med mandler og sukker. Æblerne pensels med smeltet smør og drysses med sukker.

 

Bages i en varm ovn 200-225 grader i ca. 25-30 min. til æblerne og dejen er færdigbagt. Afsvaler lidt inden man med en teske kommer abrikosmarmelade over hvert æble. Serveres gerne med flødeskum til. (Jeg brugte originale Gråsten æbler, og kagen blev bagt i en varmluftsovn ved 180 grader midt i ovnen).

Tilbage Op Næste