Makron Æblekage

750 g æbler

vanille

125 g smør

125 g melis

1 æg

100 g mandler

5 bitre mandler

60 g mel

flødeskum til pynt

 

Smør røres med melis og æg. Finthakkede mandler kommes i, og til sidst tilsættes melet.

 

Æblerne (helst Gråstener) skrælles, koges med lidt vand, smages til med lidt sukker og vanille.

 

I bunden af en smurt springform kommes den halve portion dej.

Bunden forbages i 15 min. Efter afkøling smøres dej på siderne af formen, og æblemosen fyldes i. Resten af dejen smøres over som låg.

 

Bages ca. 30 min i en varm ovn.

 

Pyntes med lidt flødeskum – resten af flødeskummet serveres til den lune kage.

Tilbage Op Næste